Derfor bør du investere i en luft til vand varmepumpe - Kontor industriens hus
15699
post-template-default,single,single-post,postid-15699,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive
 

Derfor bør du investere i en luft til vand varmepumpe

Derfor bør du investere i en luft til vand varmepumpe

Hvad er en luft til vand varmepumpe?

Der findes en række forskellige varmepumper på markedet. En af de særligt populære er en luft til vand varmepumpe. En luft til vand varmepumpe omformer, som navnet angiver, varmen i luften udenfor til varme, der kan bruges til at varme boligen op. Varmen bliver distribueret rundt i boligen ved hjælp af vand. En sådan pumpe er en meget effektiv og billig varmekilde, der er et rigtig godt alternativ til et oliefyr. Det eneste en luft til vand varmepumpe kræver, er at man har radiatorer eller gulvvarme i sin bolig. Hvis man ikke ønsker at bruge penge på et dyrt jordvarmeanlæg, og dermed har et helårshus, så kan det særligt anbefales at anskaffe sig en varmepumpe, der omformer luft til vand.

 

Hvordan fungerer varmepumpen?

Varmepumpen udnytter som sagt varmen i luften udenfor til at producere varmen, som man skal bruge til at opvarme sin bolig samt det varme vand. Det smarte ved luft til vand varmepumpen er, at den passer sig selv, så snart man har installeret. Selv på meget kolde dage er varmepumpen i stand til at opvarme boligen ved hjælp af den naturlige varme, som eksisterer i luften udenfor. Dette vil stadig være meget billige og mere effektivt end, hvis man skulle opvarme huset med et oliefyr. Luft til vand varmepumpen består af to dele, nemlig en ydre del og en indre del. De er forbundne, og kører begge på el. Den ydre del er ofte placeret i en bred boks, som fungerer som en stor ventilator. Ventilatoren trækker luft ind udefra gennem en varmeveksler, som herefter bliver overført til et kølemiddel. Inde i varmepumpen sidder en kompressor, som hæver trykket, hvilket betyder at temperaturen i kølemidlet atter hæves. Herefter vil det opvarmede kølemiddel blive ledt ind den indre del. Den indre del er ofte bygget sammen med varmtvandsbeholderen, og dette fungerer som et styringssystem. Det føromtalte kølemiddel køres igennem varmtvandsbeholderen, og vandet bliver hermed opvarmet. Efter dette løber det tilbage i varmepumpen, hvor det igen vil blive opvarmet. Denne proces kan nogle gange larme lidt, da varmepumpen på kolde dage skal bruge tid på at afrime ventilatoren, hvilket godt kan medføre støj. Derfor anbefales det, at man ikke placerer varmepumpen i nærheden af steder, hvor man opholder sig meget.

 

Hvorfor bør man vælge lige netop denne varmepumpe?

Det kan godt være svært at beslutte sig for, hvilken skal varmekilde man skal bruge, og om man virkelig skal investere i en luft til vand varmepumpe, derfor kommer der her nogle af de største årsager til, hvorfor man bør vælge lige præcis denne form for varmepumpe:

  • Effektiv og billig varmekilde
  • Let at installere
  • Passer sig selv
  • Man sparer penge

Denne varmepumpe er lige noget for dig, som ønsker en lavere elregning. Der er blevet foretaget en undersøgelse af Teknologisk Institut, som viser forskellen mellem brug af oliefyr og en luft til vand varmepumpe. I et hus på ca. 130 kvadratmeter, hvor der bor fire personer, vil de have en årlig udgift på 22.000 kr. med et nyt oliefyr. Hvis de derimod vælger varmepumpen, vil den årlige udgift kun være på 12.000 kr. Investeringen vil derfor være tjent ind på omkring 6 år. Dette afhænger selvfølgelig også af størrelsen af huset og forbruget. En varmepumpe holder typisk 20 år, derfor er det en smart investering.

No Comments

Post A Comment